top

 

 

belave

Depressionsbehandling: Terapi bedre og billigere end piller


Adskillige tidligere undersøgelser over virkningen af psykoterapi og medicinsk behandling ved depression har alt i alt tydet på, at de to meget forskelligartede behandlingsmetoder giver nogenlunde lige gode resultater. Det gælder i hvert fald, når man opgør resultaterne lige efter en behandlingsperiode på fire til seks måneder. Terapi i denne forbindelse drejer sig om kognitiv terapi og interpersonel terapi. Den kognitive terapi arbejder især med at styrke den deprimeredes evne til at modstå belastninger i tilværelsen ved at udvikle nye tanke- og adfærdsmønstre, der sætter denne bedre i stand til at løse de psykiske problemer, der skaber den deprimerede tilstand. Den interpersonelle terapi arbejder især med at løse de problemer af social art – fx problemer i parforhold eller problemer med ensomhed – som ofte ligger bag deprimerede tilstande. Man kan sige, at de to terapiformer overvejende arbejder på henholdsvis indre og ydre fronter i den deprimeredes psykologiske problemfelt. De to terapiformer virker tilsyneladende lige godt, når man ser på resultaterne lige efter et behandlingsforløb, men kun kognitiv terapi har vist en særlig evne til at forebygge tilbagefald med nye depressioner senere hen. At kognitiv terapi har en særlig evne til ikke blot at helbrede en akut depression, men også forebygge nye depressioner, har affødt en betydelig interesse i nyere tid, især fordi det har vist sig, at den nok så udbredte pillebehandling slet ikke har denne evne til at forhindre senere tilbagefald. Tværtimod ser det ud til, at der efter endt pillebehandling er en forhøjet tendens til nye depressioner, som så ofte medfører nye pillebehandlinger, hvilket hyppigt bliver til en skrue uden ende. Dette erkendes da også af de fleste tilhængere af pillebehandling, der faktisk i de senere år er begyndt at anbefale, at folk, der har fået pillebehandling efter to eller flere depressioner, nok hellere må belave sig på at spise pillerne resten af deres liv! Denne udvikling inden for pillebehandling af depression er interessant, ikke blot fordi alle slags piller mod depression har visse bivirkninger, som man så må finde sig i resten af livet, men også af økonomiske grunde. Det kunne måske undre, at pillebehandling er så meget mere udbredt i vore dage end terapi, når der er videnskabelige beviser for, at de to ting virker nogenlunde lige godt. Men forklaringen er nok overvejende den, at pillebehandlingen er langt billigere end terapi – i første omgang! En depression behandlet med terapi over seks måneder koster ifølge amerikanske analyser to til tre gange så meget som en pillebehandling. Men nu har et amerikansk forskerhold stillet sig det indlysende spørgsmål: Hvis en person med tendens til depression kan nøjes med terapi i fire til seks måneder og så bliver beskyttet mod tilbagefald uden yderligere behandling, kan det så ikke i det lange løb være billigere end årelang behandling med piller? De amerikanske forskere har undersøgt sagen i en ny stor undersøgelse og fundet, at svaret er et ganske overbevisende ja! I denne nye undersøgelse sammenlignede man som i de tidligere undersøgelser først virkningen af pillebehandling og terapi i to store grupper af patienter, der havde gennemsnitlig lige stærke depressioner ved starten af undersøgelsen.
Efter en behandlingsperiode på fire en halv måned viste det sig, at 49 % af de pillebehandlede var blevet raske efter en grundig klinisk vurdering, mens flere, 62 % af de patienter, der havde fået kognitiv terapi var blevet tilsvarende raske. Noget tilsvarende er fundet i adskillige tidligere undersøgelser, men som noget helt nyt fortsatte denne nye undersøgelse med at følge de to grupper af ”raske” patienter i de efterfølgende to år for at studere hyppigheden af tilbagefald.

De patienter, der var blevet raske af pillebehandlingen, blev ved starten af toårsperioden delt i to lige store grupper. Den ene gruppe fik (uden at vide det) placebopiller i det første år, mens den anden gruppe fik rigtige piller. Da det første af de to år var gået, viste det sig, at gruppen, der havde fået snydepiller, havde haft tilbagefald med ny depression i 60 % af tilfældene. I gruppen, der havde fået virksom medicin i dette år, var der lidt færre, men stadig ret mange, der havde fået tilbagefald trods vedvarende pillebehandling, nemlig omkring 50 %. I gruppen, der tidligere havde fået kognitiv terapi, var det endnu færre, der havde fået nye tilbagefald i det første år efter terapien, nemlig 33 %. Resultatet af opgørelsen efter det første år efter den oprindelige behandlingsperiode med terapi eller medicin viste altså to ting: Fortsat medicin virkede lidt – men også kun lidt – bedre end snydepiller, men tidligere kognitiv terapi i året efter endt terapi ikke alene gav færre tilbagefald end hos patienter, der var stoppet med medicin, men også færre tilbagefald end hos patienter, der fortsat fik medicin. Da det første år var gået standsede man også pillebehandlingen i gruppen, der havde fået rigtige piller i de forløbneår, og fulgte patienterne videre i et år til. I dette andet år fik de patienter, der tidligere havde fået kognitiv terapi (for etår siden), og som stadig var ”raske” ved årets begyndelse, kun tilbagefald i 18 % af tilfældene, mens ikke mindre end 72 % af de patienter, der fik standset deres medicin, fik tilbagefald i løbet af dette år.

Tilsammen viser disse resultater, at en kognitiv terapi udført af kompetente behandlere i denne specielle terapiform, ikke alene virker lige så godt eller endda lidt bedre end medicin i første omgang, men at den kognitive terapi også toår efter endt behandling giver færre tilbagefald, selv når man sammenligner med patienter, der fortsat får piller og langt færre end patienter, hvis pillebehandling på et tidspunkt afsluttes. Den amerikanske forskergruppe har også opgjort prisen på behandlingen pr. patient i de to grupper, der fik terapi og piller. Efter den første behandlingsperiode på fire en halv måned, havde terapien pr. patient kostet 2.000 $, mens behandlingen i pille gruppen kun havde kostet omkring 1.000 $ pr. patient (halvdelen til piller, halvdelen til de behandlende læger). Men i året efter denne behandling kostede terapigruppen jo ikke flere penge, mens pillebehandlingen (hos den gruppe, der fortsatte på piller i et år) vedblev med at koste udgifter til piller og læger, og ved slutningen af detteår havde patienter, der fik fortsat pillebehandling, kostet 1.500 $ mere pr. patient end patienterne i terapigruppen – på trods af, at der havde været flere tilbagefald i pille- end i terapigruppen. Denne nye undersøgelse tyder altså på, at kognitiv terapi for patienter med depression ikke blot er mere effektiv på længere sigt (der kommer færre tilbagefald); den er også billigere på længere sigt, fordi mange deprimerede er nødt til at fortsætte pillebehandlingen – hvis de en gang er begyndt på en sådan behandling – i årevis, måske resten af deres liv, for at undgå nye tilbagefald. Mens vi er inde på økonomien i forbindelse med depression, kan vi lige til sidst nævne, at det ikke blot drejer sig om de udgifter, der tynger på de offentlige budgetter, hvad enten det drejer sig om betaling for piller og læger eller for psykologisk depressionsbehandling. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at folk med svære psykiske lidelser, herunder depressioner (og angstlidelser) set over en årrække i gennemsnit tjener ca. 35-40 % mindre end mennesker uden psykiske lidelser. Hvis de amerikanske resultater oversættes til danske forhold, betyder det, at mennesker med psykiske lidelser i Danmark, hvert eneste år, har et indtægtstab på omkring 30 milliarder kroner! De sidstnævnte forskere mener derfor, at det ikke alene er menneskevenligt, men også god samfundsøkonomi at investere i hurtig og effektiv behandling af psykiske lidelser.

Artiklen stammer fra:
Forskningsnyt
Psykolog nyt • 4 • 2009 25; Forfatter: Thomas Nielsen